"Kan du ikke bare lave et par hurtige opslag, og så ser vi hvordan det går?" Hvis det er din første tanke, så er vi nok ikke et match. For selvom jeg altid er taknemlig for nye kunder i min lille biks, så er god kemi lige så vigtigt som et swipe til højre på Tinder.
Derfor har jeg lavet en (ultra) kort beskrivelse af et samarbejde med mig, så du kan vurdere om du er klar til få papir på samarbejdet eller om vi i stedet skal fortsætte med at se andre. Jeg lover dog, at hvis vi passer sammen, så vil et platonisk arbejdsforhold med mig være en fornøjelse - både i medgang og modgang.
Og hvis du ikke tror mig, så kan du altid læse, hvad andre siger om mit arbejde.
Det lyder måske som et spørgsmål tante Oda kunne finde på at spørge om, men det er faktisk en vigtig del af mit arbejde. Research.
Jeg kender nemlig hverken dig, din virksomhed, din målgruppe eller dit produkt. Derfor skal vi lære hinanden at kende bedre end en strandet Tom Hanks og hans kokosnød. Også selvom det føles træls med alle mine spørgsmål.
Nu har jeg lært dig at kende, og arbejdet kan begynde - for mit vedkommende. For mens du passer din virksomhed, smører madpakken og nyder solskinsvejret, så sidder jeg limet til skrivebordet.
Med mere koncentration end en linedanser, giver jeg mig i kast med at skrive, redigere, slette, skrive, slette, overveje hvad jeg overhoved laver, og til sidst finpudse.
Resultatet bliver sendt med mail, brevdue eller hvordan du foretrækker det.
Når du har læst og kommenteret (og eventuelt tilrettet) teksterne, er vi klar til at høste frugten af arbejdet. Og bare rolig. Jeg bliver ikke fornærmet eller lægger mig som Maude over dine inputs og tanker. Det handler nemlig om, at du skal være tryg i processen.
Nu er vi klar til at sprede dine vigtigste budskaber
og skabe opmærksomhed på alle dine platforme.
...eller er du stadig ikke helt sikker?
Så forsæt med at læse lidt endnu
Kamilla skriver nogle helt fantastiske tekster, hvor alt er velovervejet.
Hun har påtaget sig mere ansvar end vi havde forventet og kommer selv med gode idéer til digital markedsføring
Tobias Dahl Hairing Enemark
Direktør, Tobias Dahl Holding ApS
Hvis nogen står og mangler en til at få kommunikeret et budskab
der fanger folks opmærksomhed, så betænk jer ikke - kontakt
K-Kommunikation
Gert Christensen
Chef for logistik og genanvendelse,
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes